8. november 2020 | Steffen Bohni

Evidensbaserede arbejdsmiljøindsatser

Begrebet evidens har oplevet en omtumlet tilværelse herhjemme. I nogle sammenhænge har det været brugt i en snæver videnskabsteoretisk (positivistisk) forståelse og relateret til spørgsmålet om, hvorvidt en indsats giver effekt. I andre er begrebet blevet udskammet og sidestillet med en mekanisering af relationelt arbejde. Mange vigtige nuancer er desværre gået tabt.

Heldigvis er der i dag blik for, at solid evidens afhænger af forskningsspørgsmålet. For eksempel kræver forskningsspørgsmål om, hvad indsatser koster, eller hvordan de bliver implementeret, helt andre forskningsdesign og metoder end effektstudier.

Lad os kort genbesøge historien. Evidensbevægelsen havde sit udspring i begyndelsen af 1980’erne i det kliniske epidemiologiske forskningsmiljø omkring David Sackett på McMaster University i Canada. Ideen om, at en kritisk og systematisk granskning af den eksisterende forskning kunne informere og forbedre beslutningssituationer i den kliniske praksis, var central.

Globalt har evidensbevægelsen også betydet etableringen af vidensinstitutioner (såkaldte clearinghouses), der gransker og formidler den eksisterende forskning i form af systematiske reviews. Indtoget i Danmark er glimrende formidlet af Yosef Bhatti, Hanne Foss Hansen og Olaf Rieper. Disse clearinghouses fokus, forståelse af evidens og formidling er i øvrigt vidt forskellig.

En vigtig pointe, der ofte er overset i en polariseret debat, er, at Sackett i en berømt artikel definerede evidensbaseret medicin (praksis) som kombinationen af den aktuelt bedste viden fra forskningen, klientens forudsætninger og præferencer samt den professionelle dømmekraft.

Denne mere nuancerede forståelse og definition af evidensbaseret praksis har siden spredt sig til en lang række andre discipliner inden for uddannelse, psykologi, socialt arbejde og kriminologi. Pladsen her rækker desværre ikke til at diskutere alle nuancerne.

Arbejdsmiljøforskningen herhjemme er udsprunget af og stadig primært forankret i den medicinske tradition. Derfor er der også gennemført en lang række systematiske reviews af den eksisterende forskning.

Imidlertid er der ikke etableret en national clearinghousefunktion, der systematisk formidler forskningsresultater til praksis. Der har dog været ansatser hertil i det tværeuropæiske samarbejde PEROSH.

I bestræbelserne på, at vi skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø, bør forskning spille en central rolle. Hvorfor ellers forske?

Forskning kan sjældent levere entydige løsninger, men kan bidrage til at reducere usikkerheder og understøtte beslutningstageres dømmekraft. Men med den aktuelt bedste viden fra forskning kan den spille en afgørende rolle i at informere arbejdsmiljøindsatsen både nationalt og lokalt. Der er et potentiale for en evidensbaseret arbejdsmiljøindsats i Danmark.

Steffen Bohni
Direktør

Skriv en kommentar