25. november 2020 | Iben Louise Karlsen

Er apps et effektivt værktøj til bedre trivsel og arbejdsmiljø?

Bruger I apps i arbejdsmiljøet på jeres arbejde? Eller har I brugt apps, men er holdt op igen? Så vil vi gerne interviewe jer om jeres erfaringer med apps i arbejdsmiljøarbejdet.

Udbredelsen af smartphones og tablets har givet nye muligheder for at håndtere trivsels- og arbejdsmiljøproblemer. Derudover er app-markedet for helbredsapp vokset hurtigt, og det er muligt at hente apps til at måle alt fra søvn, produktivitet og skridt til terapi-chatbot’er, støjmålere og kemiopslag. Måske er det noget I har erfaringer med?

Vi er netop påbegyndt et nyt forskningsprojekt om brugen af apps i arbejdsmiljøarbejdet, fordi vi gerne vil blive klogere på ovennævnte udvikling og, hvor den fører os hen.

Indtil nu er der ikke et klart overblik over udbuddet af apps målrettet arbejdsmiljøarbejdet, erfaringer med hvordan apps implementeres fornuftigt i arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde, eller hvorvidt specifikke apps rykker ved arbejdsmiljøet. Disse tre spørgsmål undersøger NFA i forskningsprojektet ”Apps som virkemiddel i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde (AVATAR)”.

Vi håber at skabe øget viden om, hvilke arbejdsmiljø-apps, der findes på markedet og finde principper for god implementering på arbejdspladserne. Derudover måler vi effekten af en specifik app i forbindelse med en udrulning på en arbejdsplads.


Afstemning: Bruger I eller har I brugt apps i arbejdsmiljøarbejdet?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

NFA søger interviewdeltagere

Har I erfaringer med at bruge apps i arbejdsmiljøarbejdet? Så vil vi gerne interviewe medarbejdere og ledere om jeres oplevelse med besvarelse af appen, implementeringen, og hvordan det har påvirket jeres arbejdsmiljø.

Vi ønsker at interviewe:

  • To-tre medarbejdere, der har brugt arbejdsmiljøapps
  • Ledere involveret i implementeringen
  • Evt. involverede HR- eller arbejdsmiljørepræsentanter

I er meget velkomne til at henvise arbejdspladser til os, som I ved har erfaringer med brug af apps til arbejdsmiljøarbejdet.

Kontakt venligst videnskabelig assistent Peter Aske Svendsen på pea@nfa.dk, hvis I ønsker at deltage i interview.

Skriv en kommentar